Mediterende lydperformance med fokus på miljøet
Vurdering:
Samlet vurdering:
Selve stykket starter allerede inden vi har vist vores billetter. Ved indgangen dukker der pludselig en korthåret kvinde i buksedragt op, ved hendes side står en herre. De udgør tilsammen hvad vi skal se og lytte på den næste time. De beder os diskutere med en fremmed, hvilken transport der fik os ført til Katapult i Aarhus. Først efter stykket er slut giver denne opfordring mening.
Historien om olie
Kvinden hedder Tora Balslev, og gennem en fortælling om en tur til Schweiz formår hun at sætte hele klodens fremtid til refleksion. Jorden består af olie. Olien skal vi bruge, for at kunne opfylde alle de materielle behov, som vi som mennesker har fået i forlængelse af den kapitalistiske vækst. Men samtidig nedbryder vi også jorden, hvilket betyder mindre olie.
Forstærket reallyd
Det kan være kringlet at forstå. Men der er tid til at forstå de få informationer vi får serveret af Tora Balslev. Ved hjælp reallyde, der manipuleres live på scenen af lydkomponisten Knud Riishøjgaard, er der lange passager, hvor Tora transformerer historien og tilstanden af råolien gennem sin egen krop. Hun bevæger sig rundt på scenen og ikke to bevægelser er ens. Det er meget fascinerende hvordan et menneske kan bevæge sig så elegant og yndefuldt til lyde der nærmer sig støj og kaos.
Mediation og kaos
De lange passager er tænkt som meditation. Desværre kan de også have modsat effekt. Man fornemmer publikums uro, to rejser sig og går og man venter konstant på at der skal ske noget på scenen end blot Toras bevægelser. Det gør der også, dette blandt andet ved at aktivere udvalgte publikummer, ved at lade dem bidrage til udformning af reallydende.
Pudset glorie
Generelt et meget interessant og for mg nytænkende stykke. Der bliver sat mange tanker i gang om jordkloden og hvordan det liv vi lever kan risikere at blive vores død. Og så kunne jeg jo pudse min glorie på vej ud, eftersom min valgte transportform var gåben.