Man sidder med aben

Beskrivende for stykket kan vi fra omtalen tage: "Den unge fyr kører for stærkt og smadrer ind i et vejskilt. Uden sele på." For siden hvornår har knallerter haft seler? Og titlen Deadline siger intet andet om stykket end, at det måske ville have haft godt af en senere premiere.

Det er svært at sige, at der bliver klovnet for meget rundt. Og det surrealistiske får sin plads. Men scenerne er skabt for at behandle temaet. De har ikke meget at byde på indholdsmæssigt. Det er som om, at det er sjovere at være med end at se på bortset fra enkelte steder, hvor der rent faktisk er til lidt grin. Det er heller ikke alvorligt, i hvert fald ikke på den overbevisende måde. Og hvad skal stykket så?

Jeg overraskes ikke. Det skulle lige være, når man flere gange tror, at vi er færdige, for man er ikke med på, hvor vi skal hen, udover mod slutningen, forstås. Christian Hetland er god. Megafoner ej. Det var umuligt at forstå de indledende replikker. Oplevelsen bliver anstrengende. Og sigende rejste en enkelt på første række sig for derefter at kigge til begge sider og konstatere, at der altså ikke var basis for stående cirkusapplaus. Mere blod, flere nåle - savsmuld! Jeg ved ikke, hvad der skal til, men det rykker os ikke denne aften.