Gribende! Se den!

Scenen sættes indledningsvis i det intime rum, hvor publikum kommer helt tæt på de to fremragende skuespillere. De går rundt i det svagt belyste lokale og i korte sætninger nærmest chanter de grundene til, at de er udvandret, som for at overbevise sig selv om, at det er den rette beslutning eller huske dem på deres eget værd. Denne hvisken fik sammen med den stemningsfulde musik som lydtapet hårene til at rejse sig på mig.

De to skuespillere fortæller mange forskellige udvandreres historier i korte sketchs, som forsøger at vise diversiteten i de indvandrer, vi har i Danmark. Fra manden der rejser fra familien for at kunne tjene flere penge, fra kvinden der forelskede sig en dansk mand og trods skilsmissen til ham fortsat må være her, da det er hendes børns land, til flygtningen som stadig farer op når hun hører fodtrin på gangen da hendes overlevelse før krævede denne beredskab.
"Jeg er blevet en del af et 'vi', jeg ikke oplever et fællesskab med" og "Mit modersmål er min identitet og min historie. Det sprog jeg hørte min moder sige sine sidste ord på. Det må I ikke tage fra mig". Dette er bare to blandt mange stærke citater, som leveres med en inderlighed og ydmyghed, som ramte mig. Jeg kan ærligt sige, at hårene rejste sig på mig mange gang under stykket - helt ned på låret. Skuespilernes intense blikke, deres styrke og sårbarhed borede sig ind i en og gjorde indlevelsen komplet. Se den!