I DAG:
Anbefaling - Scene

Byrden Ved Den Hvide Mands Uvidenhed

Arternes oprindelse anbefalet af Thor Kristjan Kidmose
17. august 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Hvis du som studerende aldrig har tæsket rundt i videnskabsteori eller funderet nærmere over meningen med livet vil dette teaterstykke utvivlsomt fremstå som en ganske sær og utilnærmelig størrelse, men hvis du derimod har din grundlægende forundring på plads og kan holde til respektløse og tendentiøse sammenligninger, vil du finde teaterstykket her ufattelig morsomt.

For selvom det på overfladen ligner en redegørelse for krigen mellem det religiøse og det videnskabelig menneske, så er det i stedet en massiv understregning af at alle store forandringer altid sker i vores indre. Din egen erkendelse definerer således verden omkring dig og det verdensbillede du giver videre.

Stykkets rablende sideveje angriber skiftevis det dubiøse ved Darwinismen og den selvudslettende dommedagssidegevinst som du får via den kristne barmhjertighed. Det faste knudepunkt i historien er godt nok Darwins opdagelsesrejse med skibet Beagle, men det er betydningen af mandens opdagelser og videnskabelige udgangspunkt der spinder stykkets DNA sammen til et farverigt kludetæppe der tvinger dig til at indse vores kollektive uvidenhed ikke bringer andet end dårlige undskyldninger med sig. For uanset om du hælder til ideen om det intelligente design, tilfældighedernes spil, evolutionsteorien eller placerer mennesket i toppen af fødekæden så opstår der logiske selvmodsigelser i argumentationen. Det hele serveres med overskud, humor og stor opfindsomhed i både sceneudtryk og dramaturgi. Jeg er vild med den homoseksuelle mand hvis forandrede selverkendelse forandrer hans verdensanskuelse. Fandt den dybt racistiske sketch om kineserne fantastisk som belysning af Darwins mangelfulde videnskabelige tilgang. Grinede mig lystigt gennem dansenumrene, krigsreferencerne og den hurtige gennemgang af Sydamerikas revolutionsrige fortid. Men uanset om du føler dig i humør til at tumle med livets store spørgsmål eller helt har mod på at debattere menneskehedens rolle i verden så vil du føle dig i underholdende og godt selskab med PETER CHRISTOFFERSEN, ANDERS BUDDE CHRISTENSEN og NICOLAI JANDORF.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb