Manglende smil

Smilet var desværre ikke det, der kom frem på mine læber særligt ofte i denne forestilling.
Intet negativt om de 2 skuespillere, for de spillede deres roller ganske dygtigt, men når man, som jeg, ikke deler den klovnede falde-på-halen-/børnetimehumor bliver forestillingen en anelse lang og overfladisk. Forestillingen handler om stræben efter idealer og at gemme sig bag smil og klovneri (symboliseret ved klovnenæserne), hvilket hindrer mødet med den sande kerne og talent. Når skuespillerne har klovnenæserne på tenderer det, der foregår på scenen, til irriterende og larmende børneteater, og det talent, der ellers tydeligvis er til stede hos Frank Thiel og Trine Gadeberg, udnyttes alt for lidt.
Enkelte steder i forestillingen blev klovnenæsen smidt, og man fik som publikum bl.a. lov til at opleve den helt fantastiske sangerinde, som Trine Gadeberg uden tvivl er. De få passager, hvor klovene turde smide deres næser, var utroligt befriende og smukke. Det skete desværre bare alt for sjældent og de dumme klovnerier fik, i min optik, lov til at fylde alt, alt for meget.