Talt teater og mange gode ideer.

Homoseksualitet er en spænende emne at tage op. Selv Hollywood gør det på Nyhavn, også endda i 30´erne. Det var også hovedekarakteren Magnus Hirschfeld i The Einstein of Sex, der hjælp kunstmaleren Einer Wegener til at blive til en kvinde, som hollywood nu laver filmen The Danish Girl over. Forestilling følger Magnus Hirschfeld historie af oprettelsen af det første seksulogiske institut i Berlin. Her hører vi om alle de videnskabsmænd som undersøgte folks seksualitet.
Dog føler jeg at den her forestilling ikke rigtigt dykker ned i hvad det vil sige at være homoseksuel eller transvisit i den tid som idag. Vi hører sange omkring det at være perverteret og have lyster, men aldrig rigtigt kommer ud over scenekanten, i det vi enten for det sunget eller fortalt direkte til publikum.
Vi ser aldrig nogen gennemarbejdede karakterer med en videre problemstilling, der er spænede at se. Vi rører kun overfladen i de karakterer der er der, og så er man hurtigt videre til det næste. Instruktøren har haft mange gode ideer til iscenesættelse og flotte koreografier, men kommer aldrig ind til kernen om hvorfor Magnus Hirschfeld studerede seksualitet. Stykket er en Historietime, hvilket kan være godt for nogle, dog har jeg det som om at teater skal være levende, og ikke for talt på den måde man ikke for lov til at tænke selv. Det spænende som jeg ser det, er det der sker mellem mennesker og et dramaturgisk narrativ, som jeg aldrig rigtigt får fornemmelsen af her.

Det bedste ved den her forestilling er dens anslag, som tiltrods fra resten af forestillingen der prøver at være humoristisk på en intellektuel måde, er anslaget fangende i det at hovede karakteren og en lille pige ikke har den distance som ellers hurtigt bliver lagt, men derimod både skuespiller og karakteren i hovedepersonen virker autentisk.

Tag hvad du kan bruge fra min oplevelse, og du er anderledes end mig, så glem hvad jeg har sagt og tag ind og se Einstein of Sex. Det kan være at du får mere ud af det en jeg gjorde.