I DAG:
Anbefaling - Scene

Kærlighedsdrama eller politisk debat

Idioten anbefalet af Christina Olesen
12. marts 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Dostojevskijs klassiske roman “Idioten” har med en enkel men virkeful kulisse, moderne musik, og referencer til nutidens politiske og økonomiske situation fået en moderne fortolkning på Aalborg Teater.

Fyst Mysjkin møder på en togrejse til Skt. Petersborg den rige Rogozjin. Det ender i et trekantsdrama om den smukke Nastasja Filippovnas gunst, og en kamp med penge, vold og kærlighed udspiller sig for at afgøre, hvem der skal giftes med Nastasja. Det er mændene, som bestemmer hendes skæbne og gambler med hendes fremtid. Det ender med at få fatale konsekvenser.

Opsætningen på Aalborg Teater har mange medvirkende, og de mange biroller stjæler fokus fra hovedrollerne og bidrager ikke synderligt til historien. Dialogen og ikke mindst sproget virker tungt og ufærdigt. Da skuespillerne begynder at tale direkte til publikum, ændrer stykket karakter fra et kærlighedsdrama til en politisk debat om Vesten og udnyttelse af kvinder, og det virker malplaceret.

Jeg syntes desværre, at denne fortolkning vil for meget og kommer til at virke usammenhængende og rodet. Selvom skuespillerne spiler godt, så mangler der intensitet og atmosfære. Jeg vil have foretrukket en mere enkel opsætning, hvor historien mellem de tre hovedpersoner for alvor skinnede igennem.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Hamburg Ballet John Neumeier
Spilleperiode 16. maj - 18. maj
SØREN ELSKER KATINKA
Spilleperiode 5. maj - 22. maj
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj
Papmaché-reglen
Spilleperiode 8. maj - 8. jun