Stærke kvinder

Jeg havde aldrig før hørt om Karin Michaêlis, men forestillingen har bestemt givet stof til eftertanke, for den handler jo om det 20. århundrede set gennem en stærk kvindeskæbne.
En filosofisk søgen efter det gode, også i en farlig tid, og er det i det hele taget muligt at være god i en ond verden?

I starten af forestillingen møder vi Karin på 10 år, der bor i Randers og samler på glasskår. Grønne glasskår har vinger, men kan de bære?
Der trækkes tråde til verdensbegivenhederne, når vi bliver gjort opmærksom på, at en mor i Linz står med sin søn lille Adolf i armene.

Meike Bahnsen fortolker Karins følelsesre.gister, når hun veksler mellem rørende, naiv, rasende og overstrømmende.
Vi følger Karins atypiske liv som krigsreporter og
kunstner, hvor hun skrev kontroversielle bøger om bl.a. kvinderollen og erotisk begær.
Desuden møder vi hendes 1. mand forfatteren Sophus M. Sammen byggede de sommerhuset Torelore på Thurø, hvor hun gav husly til Bertolt Brecht og andre flygtninge fra nazismen.
Hendes rolle som samfundsdebattør og hendes dybe engagement i hjælpearbejde bevirkede, at hun selv i 1939-1946 blev politisk flygtning i USA.

Rikke Juellund har skabt en fin, elegant og drømmende scenografi, hvor skygger af planter viser M´s grønne ø, det lystfulde og Edens Have, og samtidigt vekses der mellem lys og skygge, mens Karin hvirvles fra forelskelse til fornedrelse.

Alle skuespillere brænder og spiller godt, og flere af dem har adskillelige rollefunktioner.

Jeg overvejede at give 5 kongekroner, men gav 6, for jeg var meget fascineret af Katinka Bjerregaards karismatiske sang og skuespil, og vil slutte med en af hendes tekster, som på fineste vis beskriver menneskets drivkraft på godt og ondt:

"Vi er skabt af perlelysekroner.
Skabt af drivtømmer på en vindblæst strand.
Som melodien er vi bygget af toner, sammen og alene på én nodestreng".

Forestillingen kan varmt anbefales!