En skøn idé der ikke helt bliver indfriet

”Atlas over afsidesliggende øer” bygger tydeligvis på en masse rigtig gode visioner og idéer. Det er ikke fordi, forestillingen ligefrem ikke er værd at se, men jeg vil råde til at passe på med, hvad man har af forventninger til oplevelsen. Jeg oplevede i hvert fald ikke at blive taget med på nogen rejse, eventyr eller drøm, men derimod konstant påmindelse om at jeg befandt mig i en teatersal (særligt visuelt). Skuespillere og musiker satte en gemytlig stemning og der var fra starten direkte kontakt til publikum, men det hele virkede ofte lidt stift og forceret og var svært at leve sig ind i. Særligt starten, hvor publikum med en seddel i hånden hvor der står et navn på en afsidesliggende ø (der ikke rigtigt skal bruges til andet end det), bliver bedt om at lukke øjnene og hver især forestille sig sin ønskeø, virkede for mig lidt halvhjertet og uindfriet, selvom jeg ellers var virkelig vildt med idéen.
Grundlæggende set er forestillingen dog rigtigt sød, med en fin humor (som ramte både børn og voksne blandt publikum) og med rigtig smukke, om end meget meget tykke, budskaber.