I DAG:
Anbefaling - Scene

Elektrificerende lækkerhed

Super Human anbefalet af Lone Kramer
13. april 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Et bart gulv, tunge technorytmer med stratosfærisk knitren og sitren, det sorte bagtæppe skiftevis oplyst af fluorescerende grønt og lilla. Det er rammen om den tempofyldte danseforestilling Super Human udført af dansekompagniet Next Zone.
Seks unge mænd mimer teknologi, det binære talsystem, en hektisk digital hverdag iført sorte træningsbukser, sneakers og bar overkrop. Måske befinder vi os inde i en computer, ude i atmosfæren eller i en elektronisk fremtid. Danserne udstråler energi og styrke, og de viser utrolig kontrol og koordination i deres hiphop-inspirerede bevægelser. Det er dynamisk og kraftfuldt, men også humoristisk og poetisk, som da en sort og en hvid danser laver en dobbeltdans med de lange arme i fantastiske fælles formationer.
En utroligt lækker og anbefalelsesværdig forestilling, som begejstrede både mig og min 17-årige datter.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb