I DAG:
Anbefaling - Scene

Professionelle amatører

Catch me if you can anbefalet af Lisa Christensen
27. oktober 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Igen i år kaster Elite Teateret i Odense sig ud i en Broadway musical premiere og det gør de godt.

Med musik af Marc Shaiman og Scott Wittmann kan det ikke gå galt. Forelægget til musicalen er efter Terrance McNallys bog om den unge checksvindler Frank Abagnale og FBI agenten Carl Hanratty. Måske har du set filmen af Steven Spielberg med Leonard di Caprio og Tom Hanks i hovedrollerne. I Odense spilles rollerne af henholdsvis Benjamin Jensen og Mark Vinter.

Allerede ved indgangen til Magasinet bliver man kastet tilbage til 60'ernes USA og modtaget i gadaroben af PAN AM stewardesser. I salen bliver flystemning ligeledes sat.

Et velspillende big band under ledelse af kapelmester Jakob Bobjerg Nielsen leverer den perfekte musik til forestillingen, musikken svinger som den skal.

Koreografien er i år igen lavet af Helena Dong og det gør hun brilliant, og danserne er sammenspillede og professionelle.

Scenograf Trine Weber Sundstrup har lavet en enkelt og effektiv scenografi, den er let i sit billede med video i baggrunden for at sætte scenen. Hun understreger 60'erne på en legende let måde og er Broadway værdig.

Af skuespillerne/sangerne kan især fremhæves Emma Sofie Eckhoff der spiller rollen som Brenda Strong, den unge sygeplejerske, der i 2. akt bliver Franks kæreste. Hun har en klar og professionel stemme og kommer fuldt til sin ret i sagen:Flyv nu bare væk herfra.

Desværre falder Benjamin Jensen som hovedrollen Frank Abagnal Jr. igennem, om det har været premierenerver kan jeg jo desværre ikke udtale mig om, men der er desværre for mange fejl i han sang og han falder igennem i forhold til resten af det ellers dygtige hold.

Mark Vinther som Carl Hanratty har en power og gennemslagskraft i sin præstation og med sine kun 26 år kan han komme langt på scenen.

Holder du af musical kan forestillingen varmt anbefales og i det store hele er det et professionelt stykke amatørteater. Se forestillingen og bliv godt underholdt


Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb