I DAG:
Anbefaling - Scene

Satire og dansk humor

Casper C komplekset anbefalet af Hanne Løvendahl
23. juni 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Vi har jo uden tvivl alle på en eller anden måde oplevet mange af de produktioner, som Casper Christensen har været hvirvlet ind i. Rent personligt mødte jeg ham i 2005, hvor jeg var til Casting på en lille birolle som striks dame fra Skatteforvaltningen, og jeg fik den, så det gav mig en uforglemmelig oplevelse i et afsnit af "Klovn"", Sæson 3. Både han og Frank Hvam virkede som 2 søde og hyggelige "Drengerøve" med jordforbindelsen i orden.

Jeg var derfor af mange grunde meget nysgerrig og åben overfor at opleve Casper C Komplekset, og jeg synes faktisk, det var en spændende forestilling, som stiller en masse spørgsmål og sætter mange tanker i gang.

Vi lever i en tid med narcissisme, krise og overlevelse for enhver pris, så alle må kunne forholde sig til problematikken om, hvordan kæmper jeg mig frem til at få job, og så er det i realiteten ligemeget om, det er som skuespiller eller ? Kan jeg kæmpe mig baglæns ind på en arbejdsplads, og er jeg evt. parat til at "prostituere" mig selv?

Denne forestilling handler om Casper C som "Gud", men man kunne jo også have valgt Peter Ålbæk fra Zentropa. Vigtigst er at det er en kendis, som vi "kender" lidt, og det hele derfor kan sættes lidt på spidsen.

Satiren og humoren folder sig fint ud, og vi som publikum inddrages på en spændende måde ved, at skuespillerne bruger deres egne navne. Det hele overdrives på en sjov måde ved brug af dåselatter og buh-lyde, og overdrivelse fremmer jo som bekendt forståelsen, så.........

Det er en svær genre at spille, men jeg synes, alle skuespillerne yder en god præstation, og jeg følte mig i hvert fald underholdt på en god måde.

Stykket var nok lige langt nok, og jeg gled lidt væk nogle gange, så derfor 4 kroner, men alt i alt en god og sjov oplevelse!!!
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb