Hyldest til dadaisme underholder men mangler substans

Efter stykket er slut sidder man forvirret tilbage. Man har været forundret, grint højlydt af de komiske indslag, men også krummet tæer. Det er bestemt en hyldest til dadaismen med dets finurlige og mærkelige indslag, som har charme, men mangler form og formål for at kunne skabe eftertanke og forløsning - hvis det da er formålet. Sætningen "I bestemmer om dette er kunst", bringer stykket op på et metaplan, men efterlader en med en mærkelig følelse af ikke at have forstået, hvad de ville og hvorfor.
Stykker er bestemt underholdende og har fine komiske indslag, men den mangler substans og retning.