I DAG:
Anbefaling - Scene

Der er noget råddent

Hamlet anbefalet af Lisa Christensen
2. september 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Hamlet, Prins af Danmark -af William Shakespeare udsat for
Elektroniske lyde, der giver en underlig, og samtidig spændende opsætning på Odense Teaters Store Scene.

Den islandske instruktør Egil Pålsson har iscenesat forstillingen i et minimalisk rum kun med to designstole, en kamin, 4 trillebøre jord og musikeren Timo Kreusers elektroniske klaverspil på kulisse. Dette sætter en uhyggelig stemning, og jeg må tilstå at man enten elsker eller hader de lyde og toner det giver.

Morten Broven spiller en eminent Hamlet, den galskab han udviser efter sin far kongens død, kan sammenlignes med Jack Nicholson i The Shining (Ondskabens Hotel) fra 1980 - og Here's Johnny - bliver pludselig til "Her er Hamlet" og svingende med en stor økse, hakker han sig vej igennem kulissen. Effektfuldt og skræmmende. Hans udvikling og jagten på hævn, kan mærkes helt ind under huden.

Hans onkel Claudius bliver spillet af Peter Gilsfort, som en slesk og pigeglad mand, men intet tilovers for hverken, Hamlet ellers hans nye Dronning Gertrud - Hamlets mor - spillet af Hanne Hedelund. En ondskab og magtbegærlighed, der også ses nu til dags.

Svagest i truppen er Ofelia, Hamlets kæreste - spillet af Christine Sønderris, hendes stemme er ikke kraftfuld nok i forhold til resten af holdet på scenen.

Opsætningens farver holdes i gråt, sort, brunt og hvidt, hvilket giver den en evig gyldighed, mænd og kvinder i stramme jakkesæt og kun Dronningen bærer hvidt.

Magt og intriger er et tema, der aldrig går af mode og derfor er Hamlet en forstilling, der stadig holder og kan tolkes på selv efter mange hundrede år. Se bort fra, de mange elektroniske lydeffekter, det virker på mig forvirrende, ellers er det en velspillet og effektfuld forestilling.

Hamlet spiller i Odense til den 24. september





Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb