Vingerne havde til tider svært ved at bære

Tanken bag ’Vinger’ er god; at ville skildre udfordringerne ved at leve med en anden etnisk baggrund i et hvidt land. Men det er en kunst, og balancen mellem at skildre stykkets fire unge personer og deres problemer uden samtidig at stereotypificere og bekræfte de fordomme, stykket vil gøre op med, er svær. Og det lykkedes desværre kun i brudstykker.
Isoleret set leverer alle fire skuespillere gode præstationer, scenens kontraster mellem de kridhvide omgivelser og personernes sorte tøj fungerede godt. Stykket indeholdt små brudstykker af fine samtaler, knuste drømme og menneskelig eksistentiel frustration, som virkede ægte; som jeg kunne tro på som beskuer.
Men jeg blev ikke grebet, ikke bevæget derhen, hvor stykket og jeg gik i ét. Der manglede noget autenticitet. Og måske er det egentlig så simpelt, at der manglede et bedre manus. For udover alt for meget råberi (i stedet for skuespil), gjorde skuespillerne på scenen et godt stykke arbejde med det, de nu engang havde at arbejde med - og det var ikke helt nok.