I DAG:
Anbefaling - Scene

Manderollen efter#MeToo

MAND TIL MAND anbefalet af Jette Malling
3. oktober 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg iler med min anmeldelse, for på ZeBU spiller de for tiden – og desværre kun ganske kort tid endnu – stykket “Mand til mand”, en forestilling kun om drenge/mænd og kun for drenge/mænd fra 13 år.

Stykket tager fat i, hvad det vil sige at være dreng i dag efter #MeToo-bølgen.
Hvordan skal man opføre sig som dreng, hvilke forventninger er der til drengerollen, og hvordan kan drenge i særdeleshed ikke tillade at opføre sig i dag?

Kort om stykket:
To mænd, der begge er fædre til en søn i teenagealderen, er i forbindelse med en kampagne ude på en skole, hvor de mand til mand skal tale med de unge drenge om bl.a. krænkende adfærd og manderoller. Begge deres sønner har nemlig været involveret i nogle grove handlinger, der er gået ud over piger, og derfor er de to fædre aktivt gået ind i kampagnearbejdet.

Vi bliver dog hurtigt klar over, at de to fædre kender hinanden særdeles godt tilbage fra skoletiden, og deres fælles fortids fejltrin bruges til at perspektivere deres sønners uacceptable og nedværdigende handlinger. De to fædre var nemlig langt fra gode rollemodeller, da de var unge, viser det sig.

I dialogerne mellem de to fædre og i dialogerne mellem de to fædre og publikum vendes mange centrale og vigtige problematikker og dilemmaer på fineste vis.
Blot savnede jeg og min 13-årige mandlige ledsager mere tid til fordybelse og “gå på klingen”, når det unge publikum skulle tage stilling til et forelagt spørgsmål. Man lod dem slippe alt for let og billigt.

Men farmand, tag nu alligevel din teenagersøn i hånden og skynd jer så ind og se stykket, inden det er for sent. Jeg lover, at I efterfølgende kan få en rigtig god snak sammen sådan mand til mand om det at være mand i dag og dengang.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb