I DAG:
Anbefaling - Scene

Sprudlende samtids-bordbombe

Familien der kunne tale om alt anbefalet af Nana Sofia Hansen
27. februar 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
En sprudlende samtids-bordbombe lige i solarplexus!

Christian Lollike leverer et iltert portræt af de spændinger og dynamikker, som udspiller sig imellem os mennesker - især i de nære, personlige relationer, hvor de dybere følelser sidder og lurer under overfladen, og især i juledagene, hvor familien samles, hverdagen sættes på hold, og hvor bolsje-sød hygge og dybere eksistentiel refleksion uundgåeligt flettes ind i hinanden som i et halvskævt håndflettet julehjerte.

Scenen udfolder en farverig form for cirkus-kulisse. Livets cirkus. Juleaftens cirkus. 10 familiemedlemmer samles, og snart er det tydeligt, hvor meget der normalt ikke bliver sagt i familiens skød. Skuffelser og længsler. Drømme og tab.

Christian Lollike giver os et rammende portræt af vi mennesker, og hvordan vi alt for ofte undgår at se livets grundlæggende alvor, etik og eksistens i øjnene.

Jeg kunne godt have tænkt mig, at familiemedlemmerne hver især var gået endnu dybere ned i sine længsler og drømme. Men pointen er måske netop, at det sjældent sker - fordi det er lettere og mere bekvemmeligt at lade være.

Aarhus Teater kogte af grin og underholdning fra start til slut. Tænk sig at få så vigtige pointer serveret med et stort smil på læben. Tak for en storslået satire-aften.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr