Grænseoverskridende forestilling

Jeg var forberedt på det og allerede blev jeg overrasket. Jeg taler om det mørke som lagde sig over salen ca. 5-10 min. inde i forestillingen.

Fra begyndelsen; forestillingen handler om Kasper Hauser, som var indespærret i et rum på 2x3 m i 16 år. Forestillingen bliver opført af tre personer, og er en blanding af dans/bevægelse, nycirkus (de optrædendes egne ord) og skuepil. Der er ingen musik og scenografien består af træstykker (bl.a. døre), som er spredt ud over gulvet.

Forestillingen er meget symbolsk. Da mørket sænker sig over salen, føles det først lidt komisk, men hen mod slutningen - jeg tror mørket varer mellem 5-10 minutter, begynder det at føles ubehageligt: At være berøvet en af sanserne. Det er grænseoverskridende og samtidig interessant.

De tre medvirkende er alle meget troværdige i deres præstation; de er meget nærværende og indlevende. Der er enkelte monologer i løbet af forestilingen, som handler om at være menneske og især monologen om vold og hvordan den skabes forekom meget relevant.

En nyskabende, original og modigt forestilling.