Stor, Større, "Leonora Christina"

"Leonora Christina" er den nye store musical satsning fra Odense Teater, Odense Symfoniorkester og Den Fynske Opera.
Historien handler om den historiske kvinde af samme navn. Datter af Christian 4., gift med landsforræderen Corfitz Ulfeldt og holdt indespærret i Blåtårn i 22 år. Ved man ikke mere om Leonora Christinas historie end det, er der mulighed for, at man - ligesom mig - bliver en smule forvirret i løbet af forestillingen.

Historien er som sådan nem at følge kronologisk. Det er tydeligt, hvornår scenerne skifter mellem "nutid" og "datid", men musicalen hopper lidt for let over nogle begivenheder, der er vigtige for historiens handling. F.eks. gik Christian 4.’s død og Frederiks kroning hen over hovedet på mig.

Storslået sceneshow:
”Leonora Christina” er en kæmpe opsætning, og alt fra kostumer til kulisser er større end nogensinde før. Scenografien er imponerende og drejescenen gør de mange sceneskift flydende og diskrete.
Selve scenen strækker sig udenom den store orkestergrav, ud mod publikum. Skuespillerne benytter flittigt ”tilbygningen”, som de går lange ture på, når de snakker. Til tider virker det dog umotiveret og som en tur uden et endeligt mål, og jeg sad til sidst blot med tanken om, hvor mange skridt Xenia Lach-Nielsen (Leonora Christina) og Troels Lyby (Corfitz Ulfeldt) mon havde taget, da forestillingen sluttede.

Kostumerne virker på én gang både tidstro, med kvinder i store balkjoler og voluminøse parykker og mænd i skinnende jakker og høje hæle, og eventyrlige med de klare farver og flyvende ærmer. Materiale- og farvevalget gør det let at skelne mellem kongelige, adelige og borgerlige karakterer på scenen, med de kongelige i vilde farver, adelige med kedelige og ensartede sort/hvide jakkesæt og almindelige borgere i naturfarvede bomuldsdragter. Selv for publikum der sidder langt væk – vi sad på 2. balkon – er det nemt at skelne de forskellige karakterers rang fra hinanden, så længe man rent faktisk kan se skuespillerne. 2. balkon er markeret som ”delvis begrænset udsyn”, hvilket egentlig betyder, du ikke kan se den yderste del af scenen foran orkestergraven. Et udsyn man måske kunne undvære, hvis skuespillerne ikke gik så mange ture på netop den del af scenen.

Nye musical hits:
Musikken er en af ”Leonora Christina”s helt store styrker. Musikken er velskrevet, castet synger som en drøm og Odense Symfoniorkester gør hele oplevelsen 70 gange større. Især kærlighedsduetten mellem Cecilie Gerberg (Amalie Sophie) og Joakim Lind Tranberg (Frederik 3.) gav mig gåsehud ligesom sangen ”Nye Tider” er et pragteksemplar på et sandt musical-hit (Kan vi få et cast-album?).
Jeg ville ønske, der var meget mere musik i ”Leonora Christina”. Både sange, men også stemningsmusik fra symfoniorkestret, der kunne gøre de lange dialoger mindre tunge.

Alt i alt er ”Leonora Christina” på Odense Teater helt sikkert en stor og unik oplevelse. Xenia Lach-Nielsen er overbevisende og medrivende i sin rolle som Leonora Christina, Troels Lyby virker tilpas kynisk som landsforræder, Anders Gjellerup-Koch er den perfekte Christian 4., og sådan kunne jeg blive ved med alle skuespillerne, der er sublimt castet.