I DAG:
Anbefaling - Scene

Så er vi i gang – det bliver godt

Ein bisschen Frieden anbefalet af Laura Bentsen
2. maj 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
”Så er vi i gang – det bliver godt!” har jeg noteret på min lille blok allerede efter anden sang ”Love shine a light”

Og min forudanelse viste sig at holde helt og holdent stik. Om du kan li’ melodi grand prix eller ej, så kan du ikke undgå at blive glad i låget af de mange sange, som er overgearet på den fede måde. Ligeledes kan du heller ikke undgå at blive ramt helt ind i hjertekulen af de mere alvorsfulde sange, som formår at nå helt ind, uanset om sproget er serbisk, norsk, tyrkisk eller et helt fjerde.

Et andet notat jeg har skriblet ned på min lille blok er
”Publikum er vilde med det” – og det var lige hvad publikum var (inkl. mig selv selvfølgelig) igennem hele forestillingen. Der blev grinet, klappet, piftet og grinet lidt mere utallige gange – og det stående bifald til slut vidnede også om et helt igennem tilfreds publikum.


Und dig selv et par timer i selskab med et hold energiske og dygtige skuespillere og musikkere - og få dig én på opleveren.


Hvis jeg skal komme med et enkelt lille pip om noget, jeg kunne have ønsket mig anderledes, så var det en mere detaljeret slutning. Den var en anelse forvirrende og gik lidt hurtig efter min smag.


Jeg kan dog ikke andet end at anbefale alle at tage ind og se Teaterkoncerten ”Ein bisschen Frieden” – Jeg ville selv ikke have det mindste imod at komme ind og se den igen.



Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr