Intriger og ytringer i genbrugsrammer

Spændende at træde ind i Røde Kors-rammer allerede lige indenfor på Musikteatret, og så op ad trappen og i foyeren. Der var mange nostalgiske ting - lidt for enhver smag.

Scenografien var fantastisk med lysekroner, malerier, symaskine, klaver, tøjstativer, sofaer og stole i alle afskygninger, og alt var prismærket, så det var muligt at købe det.

Vi publikum blev budt velkommen, og det var som at træde ind i en kæmpe dagligstue, hvor man satte sig på en stol eller valgte at slå sig ned i en sofa.

Skuespillerne var gode til at bruge hele rummet, og det var en interessant måde at fortolke Hultberg på.

Det var simpelthen så vedkommende og rammende, for vi kender jo f.eks. alle den situation, hvor man står og snakker løs, og lige pludseligt finder ud af, at det vist er en gang værre vrøvl uden hoved eller hale.
Desuden var der en masse indfald, som vi vist alle kunne genkende, for det viste det menneskelige indimellem pinlige, som vi alle af og til oplever.

Der var helt enkle fjollesange, som jo alligevel havde et budskab. F.eks. fejlkøb af tøj, str. er for lille, man betaler temmelig meget for at få det ændret, i stedet for at købe noget nyt i den rigtige str.

Alle skuespillere var gode, men jeg vil alligevel fremhæve Lotte Andersen, som strålede igennem, og hun har simpelthen også en helt fantastisk sangstemme.

Et spændende anderledes stykke som bør ses!!!