I DAG:
Anbefaling - Scene

Aktuel samfundsdebat

Ulvehøjen anbefalet af Hanne Løvendahl
14. januar 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg holder meget af Sebastians musik, men har aldrig før hørt "Ulvehøjen", så jeg valgte at møde op til forestillingen med alle sanser åbne, og vil først her efterfølgende høre Sebastians version.

Lasse Popp gjorde et stort indtryk på mig i "Træt lever og tungt hjerte", hvor han fortolkede Tom Waits, og jeg blev bestemt ikke skuffet mht "Ulvehøjen", for det melankolske og mørke univers passer perfekt til hans hæse, rå stemme.

Her 40 år efter Sebastians udgivelse af "Ulvehøjen", er budskabet i høj grad stadig aktuelt, for hvad er danskhed? Hvordan bliver man hørt i et demokratisk samfund? Hjælper det som "ulven" at gå efter struben og hyle sit budskab mod himlen/omverden.
Relevant også i dag hvor vi diskuterer velfærd, samfund, integration og danskhed.

Limfjordsteatret med Lasse Popp i front præsenterer os for manisk vildskab i "Vintervise" og melankolsk tungsind i "sort marcipan" og "Mediemassøsen".
Hele albummet fortolkes, og der er små vedkommende fortællinger, f.eks. da en rose pakkes ind i stanniol i "Laila-La", og der flirtes med publikum.

Enkel scenografi med animationsvideoer, der giver os en naturlig fornemmelse af at være i skoven, på højen, i baren, ved havet osv..

Fremragende velspillende orkester, og skøn blanding af musikgenrer, bl.a. Balkan som fik mig til at mindes min ungdom, hvor jeg gik til International folkedans.

Helt sikkert en anbefalelsesværdig forestilling, og nu er jeg klar til at høre Sebastians oprindelige version.........
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr