Snedronningen, et ikke helt almindeligt juleeventyr...

Endnu en gang formår Aalborg Teater at skabe et teaterstykke, som er sjovt for både børn og voksne. De evner at fange børnene på børnenes niveau, men glemmer ikke, at der også er mange voksne tilstede i salen. Således rettes en del replikker mod det voksne publikum, med hentydninger og ordleg, hvis egentlige betydning går hen over hovedet på børnene, men på en sådan måde, at de ikke tabes på gulvet, eller mister interessen. Stykket spilles af talentfulde skuespiller og krydres med en moderne animeret baggrund som spiller godt op til de mere traditionelle eventyrlige kulisser.

Med det sagt, må jeg også indrømme, at dette stykke ikke fanger mig på samme måde som de fleste andre stykker jeg har set opført på Aalborg Teater har gjort. Det er som om man vil nå for meget på for kort tid. De mange sceneskift, især i forbindelse med Gerdas rejse, virker rodet, og jeg når aldrig rigtig at lære de mange forskellige karakterer at kende. Samspillet mellem Gerdas rejse og Kajs fangenskab hos Snedronningen, fungere heller ikke rigtig for mig, jeg føler igen, at man vil nå for meget på for kort tid, det er som om man ikke har tid nok til at opbygge den rette følelse og stemning hos hverken Gerda eller Kaj, og at man derfor kører for fuld udblæsning fra start til slut. Det virker ikke rigtig for mig, hvorfor jeg ikke går derfra med den eventyrlige stemning som stykket egentlig lægger op til.

Snedronningen opføres som en eventyrmusical, så det giver sig selv, at en stor del af historien fortælles gennem sang. Problemet er bare at musikken ofte overdøvede sangerne, så en del af historien ikke blev kommunikeret tydeligt. Både jeg og min ledsager havde svært ved helt at høre hvad der blev sunget, og sad derfor tilbage med følelsen af at være gået glip af en del baggrundshistorie.

Snedronningen er ikke den typiske glade og hyggelige juleforestilling. Stemningen er til tider meget dyster og uhyggelig, uden dog at være chok-uhyggelig. Især scenerne med snedronningen bære tydelige præg af denne stemning, med høj musik, børn der bliver forvandler til flagermus-lignende skabninger, iført masker med forvrængede ansigter. Derfor anbefaler jeg stærkt, at man som forælder er realistisk i forhold til om ens barn kan med den slags uhygge. Teateret selv, anbefaler stykket for børn fra 7 år.

Selvom det uhyggelige aspekt i stykket ikke er til at komme uden om, er stykket generelt rigtig sjovt og man må ofte tage sig selv i at deltage i de mange latterudbrud der ofte kommer fra ens medtilskuere. Det er slet ikke til at lade være med at more sig, om man er barn eller voksen.

Stykket er velspillet med sjove karakterer, vittige replikker og flot scenograf. Det er uden tvivl turen i teater værd, om end det ikke fanger mig på den der fortryllende måde, man kan mærke i lang tid bagefter, som Aalborg Teater plejer at være så god til at ramme.