Nyfortolket tragedie

Teater Momentum i Odense har i år skiftet ledelse og har kastet sig ud i et vildt projekt, de vil spille de samme titler som Det Kgl. Teater og kalder sig derfor Det Ny Kgl. Teater.

Første forestilling er Sofokles historie om Ødipus/Antigone i en meget nyskabende og anderledes iscenesættelse af instruktør Henrik Grimbäck og scenograferne Ida Grarup og David Gehrt. Var det kun opsætning og scenografi, der skulle bedømmes ville forestillingen få 6 store kongekroner, men desværre er det ikke således.

Jeg husker historien om Ødipus fra min gymnasietid og har ikke læst den siden, men det blev hurtigt genopfrisket. Den blinde spåmand Tiresias (Tobias Shaw) har forudsagt at Ødipus (Nicklas Søderberg Lundstrøm) vil slå sin far ihjel og gifte sig med sin mor Iokaste (Nanna Cecilie Bang) og begå incest og få datteren Antigone (Katrine Leth).

Scenen er sat i et næsten tomt rum med et værelse svævende på en høj sokkel. et gammeldags motelværelse, sparsomt indrettet med en seng, en stol og et køkkenbord. Her befinder Ødispus sig.

Tragedien varsler i det dystre hotelværelse, og det virker næsten som selvafstraffelse at Ødipus har trukket sig tilbage i det gammeldags rum og lever af røræg – æggene får en betydning senere i forestillingen, men det skal ses for at forstå det!

Replikkerne falder næsten som oplæst af manuskriptet og det virker uprofessionelt og amatøragtigt, om det er valgt sådan, er svært at sige.
Den rulleskøjte løbende budbring, er et skønt indslag i forestillingen – en moderne Hermes, og meget effektfuld.

Det er ikke en forestilling, der kan anbefales for en ny teatergænger, men absolut seværdig for dig, der er vant til at gå på teater.