I DAG:
Anbefaling - Scene

Fin, men ensformig forestilling

Tell me on a Sunday anbefalet af Christine Sonnich Møller
23. maj 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det er første gang jeg ser en forestilling i sceneriet og jeg synes rummet egner sig rigtig godt til disse små forestillinger og jeg elsker at Det Ny Teater forsøger sig med andet end store, ekstravagante udstyrsstykker!! Til gengæld var jeg ikke særlig vild med denne forestilling. Jeg var rigtig glad for Louise Fribo i Love Never Dies, hvor hun virkelig fik vist sin fantastiske stemme, men her synes jeg hun kommer til kort. Hendes stemme er for klassisk og mangler kant og bund. Det bliver for kedeligt og ensformigt, når hun synger alle sange med stort set samme klang. Det lyder smukt i de stille, rørende ballader, men når musikken bliver mere jazzet og hun skal være forførende falder det efter min mening til jorden! Jeg forstår godt at mændene ikke bliver overtalt til at blive!! Nogen, der dog fortjener stor ros er de tre musikere! De svingede super fedt og lagde den helt rigtige stemning til hvert nummer. En skam Louise ikke altid kunne følge med. Jeg blev mere revet med af musikken end af hende. Hele set-uppet var fedt og godt udtænkt. Jeg elskede den måde hun brugte musikerne på og instruktionen var også god. Jeg følte bare ikke Louise er den rigtige til denne forestilling. Hun kan være sød, sjov og charmerende, men kropssprog og stemme var bare for ensformigt. Og så bliver det altså kedeligt, når der ikke er andre på scenen udover de tre musikere, som derfor ind i mellem stjal fokus.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb