Levende, ægte og varmt børneteater
Vurdering:
Samlet vurdering:
I anledning af Riddersalens 100 års fødselsdag har Signe Birkbøll udarbejdet et muntert manuskript, der bringer publikum tilbage til 1914, hvor Riddersalen blev etableret.
Wikke & Rasmussen har iscenesat et velspillet, humørfyldt og musikalsk univers, der virkelig fanger børnefamilierne og kan fastholde dem i en god times tid. Blandt publikum høres højlydte reaktioner på bugtalerdukken, Antons højre hånd, der blandt de yngre tilskuere hurtigt ender som en sprællevende dreng.
Scenografi og kostumer er flotte og farverige, og de entusiastiske medvirkende holder det hele på et kunstnerisk højt niveau med elegant, sproglig finurlighed og stor musikalitet - ”gudske-lak-og-tov”.
Flot fødselsdagsgave fra Riddersalen til publikum.
Jeg kan kun anbefale, at man lytter til budskabet om at gå mere i teatret og derved selv blive en del af denne fortræffelige forestilling.