Hverdagsrealisme med musikalsk twist

I den musikalske forestilling ”Slagballe Banke” følger vi ni forskellige mennesker, som alle har en ting tilfælles; passion for musik. Vejen til at disse ni bliver til et byfestorkester er ikke uden forhindringer, men med hjælp fra bl.a. en præst, en lastbilchauffør og en rengøringskone dannes et mangfoldigt fællesskab på tværs af alders- og befolkningsgrupper.

De fleste mennesker vil kunne forholde sig til mindst én af de ni personer i forestillingen, som oplever op- og nedture, sorg og glæde og drømmer. Flere steder i forestillingen manglede brudstykker for, at jeg forstod den fulde historie, men dette blev opvejet af skuespillernes afslappethed og tryghed i deres roller.

De ni medvirkende spiller på et væld af forskellige instrumenter og synger med et utal af stemmer. Sangteksterne er både sørgelige, festlige og morsomme, og alle sammen fyldt med hverdagspoesi, hvor ”hjerte” rimer på ”smerte”. Det gør, man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet, og at der til tider er højlydt latter i salen.

Man kan anse fortællingen i forestillingen som banal eller man kan kalde det hverdagsrealisme. Hovedpersonen er i hvert fald musikken. Men stykket er mere end bare god musik. Forestillingen tydeliggør, at musik er et universelt sprog, som bringer mennesker sammen. Det eneste som manglede for at fulende stemningen af at være tilstede ved byfesten på Restaurant Slagballe Banke var en kold fadøl.