Stærk og vedkommende teaterkoncert

Det er Limfjordsteatret, der står bag teaterkoncerten “Ulvehøjen”, som i perioden 10.-14. januar 2018 har gæstespillet på Teater V.

Teaterkoncerten – med streg under koncert – er en musikalsk nyfortolkning af samtlige sange på Sebastians ikke så kendte 7. album af samme navn fra 1977; men her i en version 2017.
Og det er bare så vellykket hele vejen igennem!

På scenen er bandet Umpas, der består af fire helt fantastisk dygtige musikere, som top professionelt mestrer flere musikalske genrer – og instrumenter – samt forsangeren Lasse Popp, hvis meget specielle stemme og karismatiske udstråling tryllebinder fra første færd.

Koncerten, hvis begyndelse er stille og afdæmpet – men med absolut dybe melankolske undertoner – arbejder sig gennem de følgende sange i koncerten sluttelig op til et klimaks så lidelsesfuldt og afmægtigt, at det gør ondt. Rigtig ondt! Er vi mennesker virkelig så ilde stedt? Har verden udviklet sig så grelt? Er vi, som den ensomme ulv, dømt fredløse?

De gennemgående temaer i de fleste af sangene er mørke, ensomhed og følelseskulde. Titelnummeret “Ulvehøjen” og “Ansigt til ansigt” er bl.a. fine eksempler herpå. Det er ikke temaer, vi bør stå fremmede over for, for de kendetegner i den grad den tid, vi lever i lige nu og her – men der bliver heldigvis i løbet af koncerten også plads til lidt humor og et romantisk øjeblik, som kommer til udtryk i sangen “Laila – la – la”. Så smukt, blidt og usikkert poetisk fremført, at jeg fik tårer i øjnene.

Sammen med forsangeren Lasse Popp leverer de fire fantastiske musikere “en vidunderlig musikalsk rejse” fra den stille ballade over bl.a. den traditionelle jødiske folkemusik til den hårdeste rock, og visuelt bliver temaerne underbygget af de stærke billeder, der projekteres på den enkle spånpladekulisse – billeder af afbrændte områder, ensomme skove, men også billeder af samhørighed, som levner os et håb.

Tak for en dejlig og utrolig stærk og berigende musikalsk oplevelse. Når jeg ikke tildeler “Ulvehøjen” alle 6 kongekroner, skyldes det, at musikken desværre mange gange overdøvede ordene i sangene – og de er jo det vigtigste i denne sammenhæng.