I DAG:
Anbefaling - Scene

Kunstneriske skarnsstreger

LILLE FRØ anbefalet af Jette Malling
28. februar 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
På Aveny T kan man frem til den 17. februar se forestillingen ”Lille Frø”, som er et stykke for de 4 – 8- årige og deres familie.
Det er Teater Fantast, der står bag denne flotte dukkeforestilling, der ikke bare bygger på, men fuldstændig holder sig til Jakob Martin Strids bog af samme navn.

To kustoder fortæller levende og charmerende om Lille Frøs liv, mens de samtidig sætter den fine udstillingen om hans livs meritter op.
Vi får historien om, hvordan han kom til verden i København hos familien Frø på 5. sal. Vi får både fortalt og forevist, hvilke kreative skarnsstreger han lavede, og det var godt nok den ene efter den anden, kan jeg fortælle.
På et tidspunkt kommer Lille Frø derfor på besøg hos en skolepsykolog, men det kommer der også kun ballade ud af, så Lille Frø beslutter efterfølgende at forlade familien, da han ikke kan udholde mere skældud.
Hans dannelsesrejse ud i verden bringer ham vidt omkring, men da alt ser helt og aldeles håbløst ud, kommer hans familie ham alligevel til undsætning, og alt ender heldigvis godt.
Ja, særdeles godt endda, må man sige, for hans skarnsstreger ophøjes til intet mindre end kunst, der får sin helt egen udstilling.

Der var for mine 2 ledsagere på hhv. 4 og 8 år stor gensynsglæde ved at se stykket. At de så bagefter kunne gå gennem udstillingen af Lille Frøs kunstværker og se dem demonstreret på nært hold var så absolut toppen på teaterturen for deres vedkommende.

”Lille Frø” er en rigtig fin og anbefalelsesværdig forestilling, som har godt fat i det unge publikum – lige som det skal være, når man laver børneteater.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Tivoli Juleshow - Juleminder
Spilleperiode 3. dec - 4. dec
At the right time
Udgivelsesdato 27. nov
NØDDEKNÆKKEREN
Spilleperiode 30. nov - 29. dec
ET JULEEVENTYR
Spilleperiode 26. nov - 19. dec