I DAG:
Anbefaling - Scene

Ingen er lige I Salomons land

Salomons land anbefalet af Tobias Rose
7. december 2011
Vurdering:
Samlet vurdering:
I skrifterne om Salomon, retfærdighedens konge, står skrevet, at en mor elsker sit barn så højt, at hun hellere vil give det til en anden kvinde end at lade det dræbe. Men vil hun give det til faderen? Ikke på CaféTeatret, hvor der bliver flået i arme og ben om forældremyndigheden.

I starten virker det, som om Tom Jensen lige skal ind i sin rolle. Også Maria Stenz er ved at falde over en replik. Mærkeligt, når vi er så langt inde i spilleperioden. De redder den hjem på en fantastisk charme.

Scenen er sat som en boksering. Der indledes med en tennisanalogi; det er ikke underlaget men bolden, der er afgørende. Hmm? Det er lidt uden for banen. Manden bliver slået ud i flere runder. Han kæmper både med parholdet og systemet. Har han overhovedet en chance?

Tom Jensen i rollen som M er fortabt og kalder på medlidenhed. Men han er også humoristisk. Typen man kun kan holde med. En MBA har imidlertid sat sexlivet i stå, og selvom han på alle måder forsøger at vise sin kærlighed, er det svært. Kæresten Pia er tvivlertypen. Vil hun have sin mand, og vil hun have et barn, hvis det skal være med ham?

En sidehistorie om den ældre kvindes forhold til sine forældre og søn tvivler jeg på. Man kunne godt have ønsket sig, at karakteren blandede sig mere i hovedhistorien. I stedet sidder hun og pusser næse i baggrunden og tager fokus. Men generelt lykkes stykket i kraft af temaet. Det er sejt at tage denne hjerteskærende, aktuelle problemstilling op. Der er over tre gange så mange enlige mødre som fædre.

Scenografien giver en krone. Flot! Der er ydermere produceret et fint gratis program med baggrund, interviews og en quiz baseret på skilmissestatistik.

http://www.isalomonsland.dk/
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
BETTY BLUE
Spilleperiode 2. maj - 17. maj
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
VREDENS BÆR
Spilleperiode 2. maj - 1. jun