Det blev aldrig et rigtig PARTY

Smag og behag er jo forskellig, og denne forestilling var meget langt fra min humor. Orkesteret leverede ellers musikken udemærket og slog man blikket ned over stykkets medvirkende, så så det ikke dårligt ud - men indholdet var simpelthen tyndt.

Åbningsreplikken blev leveret af Peter Pilegaard, der startede med at beklage at Preben Kristensen desværre spillede i aften, og så var humoren lagt, hvor jeg må sige, at det fik mig nærmere til at krumme tæer frem for at le højlydt. Dog kunne jeg trække på smilebåndet i åbningsnummeret, når de viste deres selvironi f.eks. da de sang om den tidligere vild med dans-medvirkene, eller den danske oversætters manglende kvaliteter.

Lyspunktet var Betty Glosted, der med sin rolle gav stykket en skarphed, og hendes duetter med Preben Kristensen var ganske gode.

Men det party man blev invitereret til spillede ud af samme tangent hele vejen, numrene var ensformige og historien blev aldrig rigtig interessant.

Jeg kunne se ideen i at sætte stykket op på en restaurant, hvor folk sad og spiste samtidig med, at de blev underholdt med denne musical, men alene som forestilling fungerede det ikke.