En smule banalt

I teaterstykket 'Luft Havn', præsenteres vi for to kontrastfulde kvinder, hvis veje tilfældigt krydses under en terrortrussel i New York lufthavn. Mødet mellem dem bliver til en historie om vidt forskellige valg og menneskesyn man kan tage i livet.

Den ene kvinde er forfatter og tilsyneladende kontrolleret og beregnende. Hun har, i modsætning til den anden emotionelle og excentriske kvinde, givet afkald på familielivet til fordel for karrieren.
Skismaet mellem kvinderne belyses gennem en række problemstillinger og oplevelser som de to kvinder har gennemlevet. Der rejses spørgsmål om hævn, tilgivelse, retfærdighed og selvtægt - emner som de to, grundet bl.a. deres fortid, ser meget forskelligt på.

Historien fortælles gennem hhv. monologer og dialoger i lufthavnen og ved flashbacks. Mellem scenerne er der lagt elektronisk musik ind.

Historien om de to kvinder er desværre virkelig kedelig og uoriginal. Skuespillet rørte mig overhoved ikke og det virkede som amatørteater. Der var ingen energi eller nærvær i scenerne og skiftet mellem flashbacksene og lufthavnen virkede ekstremt utjekkede. Handlingsforløbet virkede meget forudsigeligt, og jeg manglede overraskelsesmomenter. Der skete kort sagt for lidt på den scene. Derudover var det en kedelig scenografi.