I DAG:
Anbefaling - Udstilling

Nordisk vejr

VEJRET RUNDT! anbefalet af Hanne Løvendahl
15. oktober 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Vejret kan vi alle forholde os til, uanset alder og hvem vi er, for det påvirker os dagligt, og i endnu højere grad fremover p.gr.a. klimaforandringerne.

Kunstnersammenslutningen Den Gyldne og TV2 har lavet en fin udstilling om det nordiske vejr.
De 30 værker er en dejlig blanding af video og installation skulptur og maleri.

Lige indenfor i bibliotekssalen ligger et spændende vejrtæppe, hvor man opfordres til at stille sig på midten af tæppet og se ud mod verdenshjørnerne for at se, hvilket vejr vi får i Danmark, når vinden kommer fra det verdenshjørne, man ser imod.
Janne Bekker og Lone Seir fra TV2 har stået for opsætning og ide.

I video-animationen Nostalgia af Jaakko Niemela er vi som besøgende sømanden, der står på dækket af et skib i en voldsom storm.
Værket illustrerer nostalgi og fare, for kunstnerens far var sømand, og døde som 26-årig.

I Plantor gør Peter Svedberg opmærksom på syntetiske planter og urværker, dvs. mødet og modsætningsforholdet mellem natur og teknologi.
De kunstige planter er koblet til elektroniske urværker, der bevæger dem i urets retning i mekaniske ryk.
Måler de naturens tid, tæller de ned???
Plantor stiller spørgsmålstegn ved vores behov for at kontrollere og ordne naturen.

TV2 vejret har sørget for opstilling af en masse plancher med flotte fotos indsendt af seerne, og her nyder vi bl.a. Solen, vind, dis og tåge, optiske fænomener, skyer og regn, torden, når vejret bliver til kunst.
Vi opfordres til at lægge os i en af de 3 sækkestole inde i midten, således at vi er omgivet af de fascinerende plancher, og efterfølgende tage hovedtelefon på og scanne QR-koden.
Nu kan vi så høre lyden af vejret, dvs. vinter, forår, sommer, efterår og tidlig vinter.
Lydspor og ide af Thomas Kristoffersen og Lone Seir, TV2.

Spændende og vedkommende udstilling som varmt kan anbefales.
Desuden benyttede jeg anledningen til at gå videre op i Rundetaarn og få et gensyn med Ole Rømers planetmaskine, det gamle lokum, kyssebænken og ikke at forglemme den flotte udsigt øverst oppe.

Et forslag kunne være at lave et lille børnehjørne, hvor børn havde mulighed for at tegne noget af det, de selv oplever omkring vejret krydret med den inspiration, de har fået ved at opleve udstillingen.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb