Interessant om end lidt larmende udstilling

Rita Kern Larsen er en ener på den danske kunstscene. Hun nåede bredt ud i det øvrige Europa og nød anerkendelse fra hendes ligesindede og ofte mandlige kollegaer i tiden. Det er for mig et stort plus når et museum vælger at fokuserer på en kvindelig kunstner.
Kern Larsens billeder er i det store hele flotte og drømmende. Ofte med finurlige sjove detaljer som det ofte ses i surrealistiske billeder fra perioden. Udstillingen indeholdt mange museumstekster som var af en passende længde og i et let forståeligt sprog. Man kunne også se en film hvor hun selv beskrev hendes kunst og hvordan hun havde oplevet at være kunstner i denne periode og hvilket gav udstillingen en ekstra dimension. På udstillingen havde de inkluderet flere af skitserne til de færdige værker hvilket var en god måde at få en dybere forståelse for Kern Larsens arbejdsproces.

Udstillingen var opdelt i for mange afsnit vil jeg mene. Med afsnit mener jeg en museumstekst der beskriver en vis udvikling eller teknik Kern Larsen brugte og så eksempler herpå. Rigtig mange billeder var også uden dato. Jeg forstår godt man ikke vil være upræcis, men jeg undrede mig over at man ikke i stedet valgte at give et årti. Begge dele gjorde det svært at få et samlet billede af hendes udvikling og gav udstilling et lidt ufokuseret præg.
Det larmede også påfaldende meget i udstillingen: filmen på fuld lydstyrke, folk der talte usædvanligt højt taget i betragtning at vi er på museum og samtidig den nærliggende indendørs legeplads. Det gjorde det desværre svært at lade sig drage med af billederne.
Kunsten er i sig selv et smukt og behageligt museum, som i sig selv er et besøg værd.