I DAG:
SCENE

Tændt

2. marts 2018
KAN OPLEVES I ODENSE OG KØBENHAVN

En forestilling om at være slukket. To kvinder leder efter kontakten, der tænder. Den anmelderroste Queen of Beat, Dj & komponist, Rosa Lux leverer det musikalske univers til denne kollage af fysisk teater, tekst og billedsprog. Ud med modstand mod kroppen og ind med leg og nysgerrighed. En anarkistisk og humoristisk varieté om sanselighed, lyst og skønhed på trods.

Humor, sex, krop og form. I et kærligt pirrende univers, flyder en visuel strøm af billeder og stemninger. Uden glatte glansbilleder og udtørrede klichéer søger TÆNDT efter medmenneskelighed og frihed og efter at vække den erotiske energi. Med frodig skaberkraft åbner TÆNDT for nye, underfundige og absurde scenografiske billeder på en lyst sluppet løs og en rå kusse i spring.

TÆNDT handler også om, hvordan det ser ud, når alt er slukket og man har mistet kontakten til sin lyst. Det er skrøbeligt, afskrællet, intimt og personligt. TÆNDT er skabt fra et skrøbeligt sted, men handler om kraften.

*PREMIEREN EXTRA:

Foredrag med sexolog Lucy Vittrup før urpremieren på Teater Momentum fredag den 16. marts og før forestillingen lørdag den 17. marts. Tilmelding nødvendig, åben for alle.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
16. mar 2018 - 5. maj 2018
Scene info
Medvirkende & idé: Helene Kvint & Line Svendsen
Komponist: Rosa Lux
Instruktør: Nina Kareis
Lyddesign: Pelle Skovmand
Scenografi: Astrid Randrup
Lysdesign: Anna Maria Clementine Waldelius
Kostumedesign: Hanne Mørup

Sexolog: Lucy Vittrup

Afvikling: Mathilde Niemann Hyttel

Producent: Gitte Nielsen
Assistent: Karla Hauch Wald

Forestillingen er en co-produktion mellem Husets Teater, Katapult, Kvint&Svendsen og Teater Momentum.

Varighed 75 minutter
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr