Fine fordrageligheder

Det er lidt underligt, at det danske band Rum 37 skulle miste sin trommeslager, Mikkel Lumbye, i en alder af 37 år. Det skete under indspilningerne af det ny album, »Guldstol mod yderste kaj«.

Albummet er derfor også - skriver bandet i præsentationen af albummet - blevet til et sorgbearbejdende requiem.

Det vil lytteren nok ikke bemærke ved alene at læggen øren til de ti numre. Det er god pop og indie-rock med guitar og trommer langt fremme i det kompakte lydbillede, hvor der lægges stærkt ud med »Caligula«. Her indtager bandet byen med fuld fart og en lyst til at leve livet. Det er i mine ører albummets bedste og også mest oplagte single-nummer.

Poprock-sangene er generelt veldrejede, og de dansksprogede tekster spiller en væsentlig rolle. Nogle gange bliver lyrikken dog lidt for meget præget af fraser i omkvædene. Der er ikke megen overraskelse i en vending som »hovmod står for fald« - endda den lidt mere gammeldags kliché af slagsen.

Jeg var i lang tid i tvivl om antallet af Kongekroner. Tre eller fire? Det ender på fire. På den ene side kan numrene virke lidt kønsløse og fordragelige, men det trækker i den gode retning, at musikken ikke bare skal svøbe vokalen ind. Der mangler godt nok lidt originalitet, men akkorder, sound og kontraster i lydbilledet har de tre i Rum 37 godt styr på.

Giv albummet en chance. Det vinder det ved.