Intenst intimteater

I forestillingsprogrammet til Civilisationens Historie står der skrevet, at udgangspunktet for forestillingen ikke var et manuskript, men efter cirka 7 ugers prøver med diskussioner og emotioner blev forestillingen skabt. Forestillingen er på én gang dragende, intens og kaotisk, men på samme tid er der en rød tråd, som sikrer sammenhæng og skaber forståelse.

Hvis du tror, at forestillingen er en slavisk gennemgang af civilisationens udvikling i forskellige historiske perioder, så bliver du slemt skuffet. Civilisationens Historie vil meget mere end det. Jeg vil ikke røbe detaljerne i handlingen i denne anmeldelse, men den er uforudsigelig, og jeg tør godt påstå, at du bliver overrasket, og at forestillingen slet ikke er, som du forventer. Og det er ment på en positiv måde.

Men nøje udvalgte historiske tilbageblik sat op imod datidens teknologiske udvikling får vi et indblik i, hvordan civilisationen og mennesket har udviklet sig, men også hvor lidt vi egentlig har ændret os. Hvad er kritisk masse, hvornår blev faxen opfundet, hvem er anabaptisterne, og er robotter magtfulde? Det er bare nogle af de spørgsmål og emner, der tages fat på i forestillingen, og som man bagefter sidder og reflekterer over.

Transformatorscenen er garanti for eksperimenterende teater, og det er denne forestilling i høj grad. I de intime orange rammer inviteres tilskuerne til at deltage fysisk i forestillingen, men også med de tanker som opstår under og efter forestillingen. De tre mandlige skuespiller udfylder med deres intensitet, energi og ikke mindst mod hele rummet, og skaber et nærvær, som tilskuerne suges ind i. Det kan bedst beskrives som intimteater.