I DAG:
Anbefaling - Scene

Sangskat i pop-version

Lyden af de skuldre vi står på anbefalet af Christina Olesen
26. august 2017
Vurdering:
Samlet vurdering:
I teaterkoncerten ”Lyden af de skuldre vi står på” tages sange skrevet af bl.a. H.C. Andersen og B.S. Ingemann under kærlig behandling. Forestillingen er skabt i samarbejde med Aarhus Festuge, hvor årets tema er ”Bridning” eller ”Brobygning”. Dette er netop, hvad forestillingen handler om, nemlig at bygge bro mellem det gamle og det nye ved at sammensmelte klassiske danske sange og salmer, og fremføre dem i en moderne pop-version.

Med nye melodier bliver 20 klassikere igen vakt til live, og sangene få en ny moderne stemning anno 2017. Sange som ”I Danmark er jeg født”, ”Dejlig er jorden” og ”Solen er så rød mor” får pludselig en helt ny betydning, når de fremføres i en nutidig kontekst med elektronisk lyd. Det er en forestilling, som formår at samle publikum på tværs af generationer.

I logerne står de to musikkere Marie Koldkjær Højlund og Esben Inglev, og sørger for den elektroniske lyd i form af bl.a. bas og keyboard, hvilket tilfører energi til forestillingen. Simon Kvamm har stået for remixet, og har man hørt bare lidt af Nephew-sangerens katalog, så kan man sagtens genkende elementer af hans musik i forestillingen, dog uden at det tager overhånd.

Forestillingen bakkes godt op af en stærk visuel opsætning, hvor både enkelthed og dramatik er med til at skabe en dynamisk stemning. Det visuelle støtter på bedste vis sangene, og med skiftende scenografi, kostumer og lys fortælles forskellige historier i sammenspil med sang og musik. De medvirkende formår at levere en formen præstation på trods af, at mange er skuespillere og ikke sangere.

Teaterkoncerten har plads til både melankoli og fest, men det er helt klart festen, jeg som publikum drages af. Det er en elektronisk fest, man gerne vil med til, og der er en stor musikalsk oplevelse i vente, hvis man tager ind og ser forestillingen.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
SØREN ELSKER KATINKA
Spilleperiode 5. maj - 22. maj
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj
Papmaché-reglen
Spilleperiode 8. maj - 8. jun
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr