Bagsiden af Krigen

2 fantastiske skuespillerpræstationer formåede at fastholde min koncentration i næsten 1½ time uden pause, og det gjorde ikke spor, at det var på engelsk - tværtimod gav det noget ekstra til stykket.

Hvorfor går man i krig som 20-årig, og hvem kan dømme en bagefter på baggrund af gisninger om, hvad der er sket i "kampens hede".

I dag er vi mere bevidste om PTSD som forklaring på bl.a. tidligere krigs- og torturofres adfærd, men tankevækkende var stykket bestemt, for hvem er det største offer i dette tilfælde: Den alkoholiserede Major eller den menige unge soldat med PTSD-symptomer?

Meget enkel scenografi i form af 2 stole og 1 kørestol, og så ellers blot lidt musik og lys samt af og til voldsomme lydeffekter, der fik det til at gibbe i mig.

Kort og godt - Skynd dig ind og se "Bully Boy"!