En stærk fortælling om moderskab, kamp, passion og skærpede sanser.

Hovedpersonen Selma kæmper for og med mange ting i livet, og det er et hårdt liv. Men udover at være en sej og hårdtarbejdende kvinde, har hun en fantastisk fantasi, som hjælper hende ud af denne verden og åbner døren for et sted med glæde, lethed og musik.
Da hendes syn er næsten forsvundet, er lyde og rytmer blevet en stor og vigtig del af hendes liv og de skaber en helt anden verden.
I stykket, er jeg helt vild med overgangene mellem den virkelig verden og Selmas fantasi verden. Det er så fint lavet, at man til en start ikke er helt sikker på hvad der sker, men så åbenbarer fantasien sig og man bliver løftet og stemningen bliver let og legende.

Det lette og legende står dog i stærk kontrast til meget i den virkelige verden. Her bliver der også brugt mange virkemidler til at sætte en stemning af stress, pres og uretfærdighed.
Lyde, lys og rigtig godt skuespil gør at man bliver fanget ind, og kan mærke stemningerne på egen krop.

Jeg har set filmen og var meget glad for den. Nu har jeg set teaterstykket, og jeg er bestemt ligeså glad for denne oplevelse. Det er en klar anbefaling.